Gå til indhold

Frise CKVTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden


Frivillighed

På de sociale centre i Region Syddanmark ønsker vi, med udgangspunkt i regionens politik for frivillighed og medborgerskab, løbende at styrke og udvikle vores arbejde med frivillighedsområdet.
Frivillighed kan have mange former, og det fælles for de frivillige indsatser er, at de skal skabe værdi for borgerne. Både for de der modtager og for de der yder en frivillig indsats.

Det at være frivillig i Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, CKV:

At være frivillig i CKV har mange former. Du kan være aktiv i en interesseorganisation, der har plads i en af vores bestyrelser, du kan være studerende med interesse for én eller flere af vores målgrupper, eller du kan være interesseret i kommunikation og et frivilligt værdifuldt bidrag for en eller flere borgere, der tilhører vores målgrupper.


Som frivillig kan du forvente at:

  • få en introduktion til borgergruppen og centret som en del af baggrunden for dit frivillige arbejde. Du bliver tilknyttet en kontaktperson blandt personalet og evt. andre frivillige.
  • deltage i evt. projekter eller samtalegrupper, som evt. andre frivillige også bidrager til.


Som frivillig skal du underskrive en tavshedspligterklæring og aflevere en straffeattest (samt børneattest de steder, hvor det er relevant). Forsikringsmæssigt er du som frivillig dækket på lige vilkår med centrets ansatte. Læs mere om det at være frivillig på socialområdet i velkomstfolderen.

Læs om alle afdelinger på CKV ved at trykke her

Læs her om vores frivillige aktiviteter:

  • Vi har i perioder samtalegrupper for forskellige målgrupper, fx for borgere med let til moderat afasi, der ledes af audiologopædstuderende fra Syddansk Universitet.
  • Specialestuderende bidrager til yderligere viden hos os ved at lave forstudier eller speciale, der undersøger vores praksis.
  • Interesseorganisationer kan invitere os med i projekter, der skaber mere viden om vores målgrupper. Har du en ide, så henvend dig gerne til os.


Find kontaktoplysninger til socialområdets frivillighedskoordinator, frivilligtovholdere i de andre centre og læs Region Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab ved at trykke her

Frivillighedstovholder på CKV er Britt.Bondrup.Bagger@rsyd.dk


Senest opdateret den 18-06-2021
Skriv til Socialområdet

Tilgængelighedserklæring