Skip til primært indhold

Øjenproteser

På Fyn, Langeland og Ærø findes ca. 500 øjenprotesebrugere. De har mistet et øje på grund af skade eller sygdom.

Ny-opererede tilbydes en midlertidig protese og rådgivning allerede på hospitalet. Derefter er CKV behjælpelige med ansøgningsprocedure til din kommune. Ved behov beder CKV dig om samtykke til at indhente oplysninger fra din øjenlæge.

Vejledning og bevilling

CKV yder råd og vejledning til protesebrugere. Vi giver råd om livet med en øjenprotese, og hjælper ved behov med at søge hjemkommunen om bevilling til protesen.

Du finder ansøgning om bevilling ved at trykke på denne linje.

Acryl- og glasproteser

Proteserne udføres håndværksmæssigt af specialister i acryl eller glas. Protesen udformes, så den matcher det andet øje. Valget af glas eller acryl er individuelt. Fx opleves de to materialer forskelligt i øjenhulen.

 Acrylproteser holder ca. 5 år. Glasproteser holder ca. 2 år.

En gruppe af protesemagere fremstiller acryl-proteserne i Danmark.
Protesemagere fra Tyskland og Sverige fremstiller glasproteserne rundt omkring i landet.

Aftal en tid

Du kan få oplysninger om protesemagerne og hjælp til at bestille tid i Odense hos CKV. Når bevillingen er givet, og du har bestilt tid, får du besked i et brev/rejseplan fra protesemagerne.

Ved akut behov for en ny protese, kan Synsrådgivningen hjælpe med en midlertidig løsning og oplyse, hvor protesemagerne befinder sig i landet.

Reklamation

Kontakt CKV, hvis du har spørgsmål eller problemer i forbindelse med din protese. Reklamationer meddeles hurtigst muligt til CKV eller direkte til protesemageren.

Vil du vide mere?

Læs CKV´s råd om proteser ved at trykke på denne linje.

Læs Øjenforeningens folder om proteser ved at trykke på denne linje

APPFWU02V